Læsehæren

Har du lyst til at få læsehæren ud og læse op så kontakt os
Ring eller skriv til ara@odsherred.dk eller ring til Anette Rasmussen på 59 66 50 25

Læsehæren er godt i gang og har allerede været ude mange steder.
Både på Odsherred Camping, på flere plejecentre, i flere børnehaver. Desuden har medlemmer fra læsehæren læst op til lanternefest og spildansk- arrangement på Psykiatrimuseet i Nykøbing Sj. i Fårevejle Boldklub og til Kulturnatten i Asnæs

10435029_584451378348559_4051394601921293065_n

Vi har brug for en hær – en fredeligsindet Læsehær.
Læsehæren er en gruppe frivillige, der tager ud og læser op. Modtagerne af oplæsningen er primært voksne i private hjem, på plejehjem og væresteder, men det er også muligt at læse op for børn i kommunens institutioner.
Ved oplæsning for børn, indhenter vi en børneattest på oplæseren.

Teksterne, der læses udvælges i samarbejde mellem oplæser og modtager. Den første tekst hjælper biblioteket med at udvælge.
Det er meningen, at man læser alsidigt og præsenterer et varieret udsnit af litteratur.

 

Hæren skal bruges til at få Odsherred på landkortet når det gælder læsning.
Læsehæren bliver en af grundpillerne i Odsherred Læser. Vi vil gerne have at læseglæden bredes ud til alle ender af kommunen, så så mange som muligt får gode oplevelser med bøger.

har du lyst til at:

* læse op på plejecentre

* læse op i socialpsykiatriens væresteder

* deltage i vores årlige bogmarked

* læse op i børnehaver og sfo’er

så kan DU gøre en forskel!

Vi har holdt vores første møde om “Læsehæren” på biblioteket i Nykøbing, d. 15. maj

frivilligmøde

Hvis du har lyst til at være med eller vil du høre mere så kontakt Anette Rasmussen på ara@odsherred.dk eller 59665025

Brug din læseglæde og smit andre!

2 replies

  1. Jeg er 87 år, men vil gerne hjælpe efter evne( hører dårligt) . jeg har tilbudt en svagtseende dame oplæsning af bøger. Er vant til børn. Nogle forslag?

Skriv en kommentar